Babyshower

I week-enden startede jeg en ny tradition i familien og blandt mine veninder. Jeg holdt en babyshowerfest for min familie, min kærestes familie og mine veninder.  Jo det var en NMA fest (No Man Aloud Fest).  J Og min kæreste var da også langt væk, han var på havet for at tage ’kørekort’ til at sejle. J

Jeg glædede mig som et lille barn til at vise dem barneværelset og stuen ovenpå, som min kæreste har renoveret. Det er blevet så godt og begejstringen var da også stor. Nåh, ihhh og åh, hvor er det bare godt, hvor er det sødt --- det var vi alle sammen enige om. Vi hyggede med lækker mad og frugtlagkager, som min mor og jeg havde dekoreret passende til lejligheden. (min mor og jeg og lagkager til fest er også en tradition J).

Indimellem pakkede jeg gaver ud og vi var fælles om begejstringen. Det slog mig, hvor godt de alle sammen kender mig. Deres valg af gaver – om det var babytøj, dynebetræk eller andet – faldt 100% i min smag.

Jeg er ikke en udpræget material girl, men nævner gaverne, fordi det her var noget specielt. Alle sammen havde købt gaver med hjertet og omtanke. Der var så meget kærlighed, så meget omsorg i handlingen, som rørte mig dybt. Jeg følte intens taknemlighed og kærlighed. Hvor er det bare stort at jeg har så mange kvinder i mit liv, som jeg kan dele min forventnings glæde med. Hvor er det bare betryggende at vide, at Lillepigen fødes ind i en privat verden af kærlighed.

Og ude i verden venter en hel del af mine fans på at hilse hende hjerteligt velkommen.  I feel blessed <3

Alle skulle gætte fødselstidspunkt, vægt, højde, hårfarve osv. Svarene er gemt og vi får se, hvem der vinder J

Jeg har i det hele taget opdaget, at jeg godt kan lide at have nogle (levende) traditioner i min tilværelse. Traditioner sikrer, at noget går igen. Og gentagelser kan være smukke og livsbekræftende og rumme nye opdagelser. De bliver nemlig aldrig som sådan til gentagelser. Bestemte handlinger går igen, ja, men jeg indgår i dem ud fra, hvor jeg befinder mig i nuet.

Måske jeg også er glad for nogle traditioner, fordi mit liv i høj grad er præget af uforudsigelighed. Som selvstændig og udøvende musiker sættes rammerne for min musikalske udfoldelse hele tiden på ny.

Det er glæden og udfordringen ved selv at skulle tegne vejen op. Nogle gange går det stejlt op ad bakke, andre gange er jeg flyvende med stærk vind i ryggen.

Lige nu er jeg i en dobbelt skabende proces. Jeg er i gang med at skabe en base, et hjem sammen med min kæreste og jeg har (som altid) mange ideer og musikalske drømme, jeg stræber mod at virkeliggøre. Jeg er i gang J Vi får også brug for et mobilt hjem, når jeg skal ud at spille og rejse, når lillepigen er kommet til verden.  Jeg er fuld af optimisme. Det klarer jeg/vi J

Mig, Mig, Mig ..... S:LICK

Mig, mig, mig, se mig, se mig … gør det nu, så jeg kan føle jeg er noget … hvisker tidsånden, især blandt unge. Jeg vil være kendt. Hvordan bliver jeg kendt?

At være kendt fremstår som det ypperste, som et lokkende og fortryllende mål .

Hvordan blev du kendt Anna? Det spørgsmål får jeg ekstremt mange gange af store børn og unge piger.

Jeg prøver at forklare, at spørgsmålet burde hedde: Hvordan blev du musiker? Eller hvordan blev du sangerinde? At kendtheden blev en følge af, at jeg brød igennem med min musik.

Jeg prøver at fortælle mine søde unge fans, at jeg aldrig har haft kendthed som et ønske eller mål i sig selv. Jeg kan kun håbe, at de lytter lidt til mine ord, at de forstår, at kendthed i sig selv ikke ER noget. At tidens fuldstændig rablende grænseløshed underminerer ægte følelser og personlig integritet. At lykke ikke kan bindes op på hele tiden at blive SET af andre. For mon ikke drømmen om at være kendt også handler om drømmen om at blive glad og lykkelig? Det tror jeg, men jeg tvivler på, at lykkefølelsen vil underlægges en flosset moral og en ego-manisk livsførelse.

I eventyret om ’Snehvide og de syv små dværge’ stod den onde stedmor og søgte svar i spejlet.

I dag skal vi alle være spejl? for kendthedshungrende unge, men det gider vi da ikke blive ved med, gør vi?

Tror snart, at spejlet splintres og at der opstår et paradigmeskifte: mere fællesskab og solidaritet og en større forståelse for, at det særlige hos hvert menneske findes i det almindelige. Alle mennesker er lige værdige. Og alle mennesker er noget særligt. Det er da så enkelt når det kommer til stykket. Gad vidst, hvorfor den enkle kendsgerning er blevet så fordrejet at lykken findes i en desperat stræben efter at skille sig ud, at det føles nærmest truende at være almindelig.

Lady Gaga siger i en video, at hun stadig nogen gange føler sig ’som en taber’, og så græder hun lidt, mens hun tager sminken af. Hun bliver nødt til at sige til sig selv hver dag: Jeg ER en superstjerne … (hvis det ellers er ægte??? Og ikke bare et mediestunt, som skal bringe hende tættere på sine fans. ’Nå, hun kan også nogen gange føle mangel på selvtillid….)

 Smukke mennesker, kig jer i spejlet og tænk: Jeg er sgu da ok J Det gør jeg J

Det meste af livet foregår i almindelighedens tegn, nyd det, lev det, elsk.

S:LICK er et af tracksene på mit nye album ’Music is Taking Over’ – og i det nummer skyder jeg på den kvalmende,selvfede selvoptagethed. Tag et lyt.